Hvorfor lære tysk?
Det tyske sprog er det største sprog i EU. Tysk tales ikke bare i Tyskland, men også i Østrig, Schweiz, Luxemburg, Liechtenstein og som minoritetssprog i bl.a. Rumænien, Italien og Brasilien.
Der er mange gode grunde og praktiske fordele til at lære tysk. Tysk er brugbart på rejser for eksempel på skiferie til Østrig. Det er altid den fordel at kunne kommunikere med de mange lokale i deres eget sprog og for et erhverve en forståelse af deres kultur.
Da dansk også er et germansk sprog, er det forholdsvis nemt at lære det tyske sprog for en dansker. I det danske sprog findes mange låneord fra det tyske sprog. Den tyske grammatik kan godt være lidt svær, blandt andet på grund af kasus, der kræver, at man kan analysere en sætning. Der er også tre køn og så bøjes verberne…
Tysk er en eftertragtet kompetence blandt virksomheder. Tyskland er Danmarks absolut største samhandelspartner og er afgørende for dansk økonomi. Mere end 10.000 danske virksomheder eksporterer til Tyskland, hvilket giver grobund for 115.000 danske arbejdspladser. Gode sprogkundskaber er altid en forudsætning for en god handel, og for at knytte en god kontakt til de mange turister, der besøger og overnatter i Danmark.
Officielt sprog
Tysk
Indbyggertal
82,7 millioner
Hovedstad
Berlin, 3,4 millioner indbyggere
Flag
Vandret delt trikolore i farverne sort, rød og guld
Nationalsmbol
Stiliseret ørn
Nationalsang
Tredje vers af August Heinrich Hoffmann von Fallerslebens sang ”Das Lied der Deutschen” (Tyskernes sang). Melodien er Joseph Haydns ”Kejserhymne”
Nationaldag
Tag der Deutschen Einheit: 3. oktober
Delstater
Forbundsrepublikken består af 16 delstater (Baden-Württemberg, Bayern, Berlin, Brandenburg, Bremen, Hamborg, Hessen, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Slesvig-Holsten, Thüringen)
Regeringsform
Tyskland har siden 1949 været en føderal republik med parlamentarisk demokrati; i 1990 genforening mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik
Forbundsdag og Forbundsråd
Tysklands lovgivende system består af to kamre:
- Den Tyske Forbundsdag (Deutscher Bundestag)
Forbundsdagen i Berlin er det tyske parlament og har 709 medlemmer
- Forbundsrådet (Bundesrat)
Forbundsrådet repræsenterer de tyske delstater og har indflydelse på lovgivningen og administrationen af staten.
- Tekster med lyd over livet i Tyskland (10.Klasse)
- Der Bundestag PDF
- Her kann downloade mange interessante tekster
-
Kaleidoskop – Unser Alltag in Deutschland